torsdag den 20. januar 2011

You've got mail.

I dag har jeg fået post! Som sagt ventede jeg på en pakke fra H&M med nogle lækre leggins med knee patch af læder og en dejlig lang strik. Endelig kom det og det er endnu bedre end jeg havde regnet med. En ting jeg lige så godt kan fastslå med det samme er at jeg på ingen måde går op i mærker, eller bruger lang tid på at tjekke den nye mode ud. Jeg følger selvfølgelig lidt med, det gør vi vel alle?
Det jeg tilgengæld går op i er at finde de ting jeg gerne vil ha til en billig penge. Så udsalg, tilbud, GENBRUG og div supermarkeder får tit besøg af mig når jeg synes jeg mangler et eller andet tøj (:

Leggins; H&M 89,- Strik; H&M 124,- 

Super fedt med nogle anderledes leggins. 

Dette er en god måde for mig at få bare lidt farve ind i min garderobe.

Jeg har gjort en ny opdagelse. Det sker ellers sjældent når man bor i Horsens (meget lille by), men jeg har fundet en ny butik. Min mor kom en dag for noget tid siden hjem med en pose der stod lottes på og jeg tænkte "ja ja, en gammel dame butik mere." Jeg ved ikke om det er mig der er blevet ældre eller min mor der er begyndt at gå lidt mere op i mode, men vi er meget enige om at "Lottes" er en dejlig butik.

Da jeg var forbi apoteket for at finde noget der kunne hjælpe på halsen så jeg at de havde udsalg og man skulle da være et skarn hvis man ikk kiggede ind.

Jeg fandt disse to smukke toppe fra culture. 
Oprindelig pris 299,- stykket og jeg fik dem begge for 100,-
Forestiller mig at de går godt med de nye leggins.

Nu er jeg endelig ved at være rask igen og skal på arbejde i morgen, det er dejligt at være ovenpå igen. Har gjort hele hytten ren fordi jeg ikke kunne holde ud og se mere fjernsyn. Så er man ved at være rask.

Ps. I morgen står på dame hygge, med A, S og S. Det skal jeg nok fortælle lidt mere om.

2 kommentarer:

  1. Jeg er helt vild med den hvide top :) Og skøn cardigan!

    http://everybodygetsrandom.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Tusind tak, jeg er også allerede meget glad for begge dele (:

    SvarSlet